søndag den 17. november 2013

Skiferie med børn i ALLE aldre


Vi ELSKER at stå på slalom ski. Og det skal helt være sydpå! Østrig eller Italien. Jeg har mødt rigtig mange, der ikke tager på skiferie, mens deres børn er små.
Det er synd! Vi har været på ski, med børn i alle aldre. I Norge og Sverige, er der tit pasning for de helt små, hvor du også kan aflevere pulsetasken. De lidt større, kan komme indendøre og holde pauser, når kræfterne slipper op.
Vi har bla været i Hemsedal, da Emil og Bastian var 2 og 5 år.  Der er en glimrende børnepasning. Og så kan de voksne jo pludselig komme ud at stå på ski sammen.

Vi var også i Wagrain da Silje var 1½ år. Der er også en børnepasning. De taler Østrigsk, men Silje talte volapyk og det gik bare SÅ FINT. Den søde dame, tog Silje i bærerygsækken, når hun gik tur med børnene om formiddagen og efter frokost, fik hun en lur og så blev hun hentet. De fleste dage kiggede vi også forbi ved frokosttid.  Så for hende, var der måske tale om 2-3 timer uden mor og far og brødre, men pga. middagsluren, blev det masser af timers skiløb til os!

Børn fra ca 3 år, skal på skiskole. Det skal man ikke spare væk, ved at undervise dem selv!! De lærer så meget mere, når det ikke er mor og far, der skal overtale. I Østrig er der ofte ski-skole 2 timer før frokost, 1 times frokost og så 1 eller 2 timer efter frokost. Har man selv og ungerne mod på det, kan man mod en beskeden betaling, lade ungerne spise frokost med ski-holdet.

Vi har tit valgt, at have nogle dage, hvor familien spiste frokost sammen og nogle dage, hvor ungerne spiste med ski-skolen. Man behøves ikke beslutte det på forhånd, man kan bare give besked om morgenen.

En hel dag på ski-skolen, betyder mulighed for de voksne, for at komme lidt længere væk og udforske lidt flere pister.

Nogen vil måske tænke, men når man endelig har ferie skal man da være sammen med sine børn. Faktisk har vores børn altid ELSKET skiferier og vi har haft en masse dejlig familie-tid. Både i sneen og på hotellet eller i lejligheden.

HUSKELISTE når i har besluttet at tage afsted:
Ski-sele til de små
Svømmevinger og bælter, hvis der er pool eller badeland hvor i skal hen
Masser af uld-undertøj,
Mindst 2 par luffer/vanter pr barn - de bliver våde!
vær forberedt på at uheld kan ske oftere for børn der ellers er renlige.
Børneunderholdning til restaurant besøg. malebøger (print fx fra nettet) og masser af tusser
Huer tynde nok til at være under en ski-hjelm
Rygsæk velegnet til skiløb, så man kan have lidt blandet + vand og nødmad med til børnene.

BRUG IKKE KRÆFTER PÅ.
Det er spild af energi og penge, at skaffe skiudstyr og hjelme til ungerne. Det er billigt at leje og de kan kun bruge det, den ene uge, næste år skal de have noget større. Ofte, er der også flere opbevaringsmuligheder, hvis du har lejet skiene. Og det betyder mindre slæbe til de voksne.

Overveje løsninger med halvpension, specielt hvis børnene er små. Der er masser af andet at bruge kræfter på end at lave mad selv eller finde egnede restauranter. Og man får maden hurtigt efter man kommer til bords.

Emil og Silje i lufthavnen på vej på skiferie. Med opgavehæfter kan i se!

********************''
 
DuGlemmerDetAldrig.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar