mandag den 18. november 2013

Skiferien. Den første dag. Brug den og vær beredt!


Flere gode råd til skiferie med børn. Se også indlægget fra i går!

ANKOMSTDAGEN:
Hvis i ankommer til jeres feriested, så i har mulighed for en halv dag eller bare et par timer den første dag, så brug dem! Ofte kommer man frem ved frokosttid, og en del vælger at bruge tiden på "at lande", leje ski, pakke ud, se sig om osv. Typisk starter ski-skolen først dagen efter.

Vores erfaring er bare, at det er godt givet ud lige at tage sig sammen og komme af sted, selv om man er lidt træt.
De par timer betyder nemlig, at i lige kommer i gang. Kommer i tanke om, hele nu fungere og hvad børnene lærte sidste år.
Især når børnene har stået på ski før, får de lige genopfrisket det, inden der er udvælgelse til ski-holdet næste dag. Det er SÅ kedeligt, at komme på et hold, man egentlig er for god til.
Men selv for helt nye børn, så er det en god lejlighed til lige at blive fortrolig med hvordan ski og skistøvler føles. Og er der noget der ikke duer, kan man nå at få det byttet inden skiskolen starter!

VÆR KLAR TIL FØRSTE SKIDAG.
Hvis det skal kunne lade sig gøre, uden de store mentale sammenbrud, at komme på ski den første dag, skal man være forberedt! Det starter hjemmefra!

Pak ski-tøjet øverst og samlet i kufferten. I vores familie samler vi det simpelthen i den ene kuffert. (Vi er jo fem, så det fungere fint)

Hav en tur-rygsæk klar til første tur på ski. Sørg for at have en tom drikkedunk og lidt brændstof (figenstænger, kiks, nødder hvad i nu spiser) med hjemmefra Danmark, så i kan få vand og spise i rygsækken. (Vandhanevandet kan sagtens drikkes i både Østrig og Italien).

Hav hjemmefra lagt ungernes sygesikringsbeviser i en lukket lomme på skibuks eller skijakke!

Medbring klistermærker med telefon nr. og navn+ hotelnavn, til at sætte på hjelmen. (eller sørg for at der ligger en seddel med jeres mobilnr. i lommen sammen med sygesikringsbeviset)

Nu vi taler om, hvad i skal have klar hjemmefra, så sørg også lige for, at alle mobiltelefoner, kan ringe udenlands. Det kan godt tage op til 2 uger at få det igennem! (Jeg har stået der og endt med at tage arbejdsmobilen med, fordi min egen ikke var klar - det var ØV!)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar